JUL PÅ SKABELONLOFTET LØR 9 DEC kl 14-18
Igen i år åbner værkstederne dørene til brændeovne, gløgg og salg af kunst og kunsthåndværk. Kom og find en personlig og usædvanlig gave!




REFSHALEØEN I LYSENDE PAPIRKLIP - KULTURNAT 2023
Til kulturnat 2023 på Refshaleøen kunne besøgende opleve knap 3 m høje papirklip eksklusivt klippet til lejligheden af billedkunstner Sara Mathilde Øster og mig. Duoen Fiola spillede rørende filmmusik på violin og guitar midt i rummet. Nu er papirklippene på vej til et nyt hjem.






DET STORE FÆLLESVÆRK PÅ SOPHIENHOLM AUG 2023
Til workshop-rækken Børn og Bedste i anledning af Peter Callesens udstilling På Dybt Vand klippede jeg over et par dage et stort hav med børn og bedsteforældre i Norskerhuset ved Sophienholm. i sidste øjeblik skar vi fællescollagen op i stykker til deltagerne. Tak til børn og bedsteforældre for usædvanligt fine dage.







OPEN HOUSE, SKABELONLOFTET  26. MARTS 2023 KL 10-17
Besøg et loft med historie på Skabelonloftet, der forener ikonisk industriarv fra skibsværftet B&W med et nutidigt kreativt fællesskab. Gå på opdagelse i Danmarks engang største arbejdsplads og se oprindelige tegninger og skabeloner fra skibsværftet.

Der vil også være mulighed for at gøre et fund blandt de kreative virksomheder, der bor her. De sælger i denne weekend ud af deres værker, keramik m.m.




MOSEDRØM - LYSENDE KLIP TIL ZEBUS "24 HEMMELIGHEDER"
Se - jeg er lille som Tommelise! I hele december har besøgende børn og klasser kunne lege i et skyggespil i Teater Zebus kunstkalender for børn, 24 hemmeligheder. Det 3,5 m høje skyggeteater er i fællesskab lavet af mig, min kunstnerkollega Sara Mathilde Øster og 2. klasse fra Christianshavns Døttreskole, som 1 af vores 2 kunstrum ud af kalenderens i alt 24.


Herover leger kunstnerne i deres værk. Børnene har lyttet til oplæsning af Tommelise og tegnet alle figurer på affaldspap og afdækningspap med hjælp fra os kunstnere, og vi har skåret ud og hængt op.





Sammen med børnene skabte vi endnu et kunstrum. 2. klasse tegnede og malede papfigurer til "Grimasser i Mørket". Her kunne de besøgende med lommelygter skabe dansende skygger af leende og råbende munde og blinkende øjne.




Lokalavisen Christianshavneren skrev i december en fin lille historie fra processen.



KOM TIL JULEMARKED PÅ SKABELONLOFTET 15/12 KL 16-20
Der er lys fra Bål&Brand, udstilling, fine julegaver og åbne værksteder med buldrende brændeovne!


VI TEGNER QUEENS PÅ SOPHIENHOLM - september 2022
Kulworkshop på Sophienholm - vi sidder model for hinanden, pjatter og snakker til lyden af kul mod papir.




BØRN FRA KIBERA OG JYDERUP MALER MURMALERIER
Hyldest til truede arter - september 2022


I BØRN MALER STORT har vi med organisationen Global Kids stået bag et kunstnerisk samarbejde mellem gadekunstnere og børn i Kiberas slum og 6. årgang på Jyderup Skole. Børnene har besøgt naturområder, delt viden om truede dyre- og plantearter og vinket til hinanden på zoom. I begge lande har vi samtidig malet murmalerier om truede arter i Kenya og Danmark.



Børnene fra kunstskolen i Kibera og fra Jyderup skole deler tegninger af truede arter

I Kibera er børnene på udflugt til et naturområde for at lære om den lokale biodiversitet





I Jyderup tager murmalerierne form - landskaber og de enkelte arter valgt af børnene


I Kibera fejres maleriet - også I Danmark er der fernisering med danseforestilling



ØRESTAD SKOLE OG SØGÅRDSSKOLEN FEB - APRIL 2022

På to skoler har børn i foråret fløjtet og malet kollektivt murmaleri. På Ørestad Skole udsmykkede vi med 2. og 3. klasser de sidste 2 vægge ud af 6 i  trappeopgangen, som vi sidste år dekorerede. På specialskolen Søgårdsskolen støttede Handicaprådet, at 5. og 6. årgang malede regnbueudsmykning med børn i leg og bevægelse. Noget af det dejligste er at male kollektivt med børn! Vil du se mere, så følg os på Facebook.








UDSTILLING FREDERIKSHAVN BIBLIOTEK
19. januar - 2. marts 2022
Fernisering og foredrag onsdag 19/1 kl 19.00


Frederikshavn Bibliotek fejrer det, der ville have været min mor, forfatter og billedkunstner Dea Trier Mørchs 80 års fødselsdag med en udstilling af mig og foredrag af Maja Lykketoft. Udstillingen ligger i forlængelse af min udstilling og en række arrangementer af Maja Lykketoft på Østerbro Bibliotek i København, dec 2021.





2021

BOG I WEBSHOPPEN
Kan også købes hos Galleri Argentum, Birkedommervej 68, 2400 Kbh

HØJT HUMØR (kunstbog 2021) 190,-
I en kropumulig balanceakt føder kvinder børn, skifter dæk og drikker ølbong. 55 tuschtegninger af kvinder på stylter af billedkunstner Sara Trier. En billedserie uden ord for voksne.

Hardcover, 60 sider, tykt papir, garnbinding.
1. udgave, 1. oplag, 2021






FERNISERING OG DEAFEJRING 20 NOV 14 - 17
ØSTERBRO BIBLIOTEK

Kom til fernisering og samtidig fejring af det, der snart ville have været min mor Deas 80 års førdselsdag. Min bror, Tobias Trier, spiller. Der er bobler og tale for Dea. Arrangeret af Maja Lykketoft og Østerbro Bibliotek. Se rækken af arrangementer på plakaten.




ÅBENT LOFT 25 SEP 16-22
Besøg mit værksted, når Skabelonloftet på toppen af B&W under Åben Ø byder på lys, video, fællesudstilling, bar, musik og åbne værksteder med salg af kunst. Til højre ses facaden med lys af Båll & Brand - smeltevand fra Grønland og olie fra Texas i konstant bevægelse. 





WORKSHOP PÅ SOPHIENHOLM 7. AUG + 4. SEP 2021


Kom og TEGN MED, når jeg to dage holder workshop på Sophienholm i forbindelse med udstillingerne "Det grænseløse blik" og "Gå"! 7. aug tegner vi hverdagskvinder, når jeg udstyrer min croquismodel med spædbarnsdukke, ølflaske, cigaret og gummistøvler. 4. sep skal vi vandre i den smukke park og fylde skitsebogen med indtryk. Tilmeld jer HER






"MIT SKOLELIV I FARVER" - 4 VÆGGE PÅ ØRESTAD SKOLE (2021)

Skolelivet fortalt i tegneseriefelter! 4 klasser fra 2. og 3. årgang udsmykker permanent 4 vægge i trappeopgangen på Ørestad Skole sammen med Ada og jeg fra BØRN MALER STORT. Tak til Amager Vest Lokaludvalg, der har betalt projektet! 





2020

"VERDENSVÆGGEN". KLIMAGAVL I KALUNDBORG (2020)

I et forløb arrangeret af Global Kids har 6. klasserne på Rynkevangsskolen sammen med BØRN MALER STORT sat billeder på klimaforandringer i Tanzania og Danmark. Se en fin film HER







FERNISERING FREDAG 28. AUG 2020 I GALLERI ARGENTUM KL 16 - 19Badenymfer og lystfyldte klimasyndere - maleri og grafi af Sara Trier



Der er originaler med pjattede havmotiver til grafikpriser. Sommerferien skal ikke være slut endnu! Kom til fyraftensvin i Nordvest!



"BØRNENES HVERDAG" - MUSEET KUNSTEN (2020)

Som led i formidlingen af min mor Dea Trier Mørchs udstilling "Ind i Verden" leder vi kollektivt maleri for en 5. årgang fra en lokal skole i museets lokaler. Dea var optaget af hverdagsmotiver - børnene beskriver deres hverdagsliv i tegneseriefelter og binder deres skoleliv og hjemmeliv sammen.


 

"FLYVENDE FANTASI", KIRKEBJERG SKOLE (2020) - 100 BØRN, 6 DAGE

BØRN MALER STORT får igen skoleeleverne til at male. Her er vi igang med 20 m permanent udsmykning med 100 børn fra 3. klasse på Kirkebjerg Skole i Vanløse. Børnene maler, så vi fløjter! En flok af fantasifugle ender med at danne en regnbue på en himmelblå baggrund. Her er vi på dag 2 ud af 6. Vi spiller fuglekvidder i baggrunden, mens børnene tegner og maler.



 

2019

TRIER UDSTILLING HUSET I ASNÆS 24. AUG-22. SEP 2019

Troels, Lars og Tobias spiller til ferniseringen! Det bliver ramasjang og underholdning, når jeg og kunstnerfamilien åbner udstillingen i Odsherred, hvor familien har rødder. Fra mit værksted bringer jeg værker af opstemte, skamfulde klimasynder! Kom og se, hvad jeg og familien byder på i 2019:

Troels Trier (keramik, grafik og malerier)

Lars Trier (tegninger og malerier)

Sara Trier (grafik, tegninger og malerier)

Tobias Trier (malerier)

Karen Nikke Trier (keramik)

Andreas Trier Mørch (fotografi)


"Flexitar dans". Akryl på kraftigt stift papir 83 x 83 cm. 2019


"Bare én uge i Paradis?". Akryl på kraftigt stift papir 83 x 83 cm. 2019.


"Venedig København". Akryl på A4 akvarelpapir. 2019.

 

SKABELONLOFTET UDSTILLER 31. AUG + 1. SEP 2019


Vi holder årets fællesudstilling med bar og aktiviteter i det store atellierfællesskab på toppen af B&W. Jeg deltager ikke i fællesudstilling, men mit værksted er åbent med grafiksalg og særpriser. Dagen falder samtidig med flere kunstbegivenheder på Refshaleøen! Se nærmere HER

 

SVANEKEGÅRDEN 5. JULI - 16. JULI 2019
Dea Trier Mørch (grafik)
Sara Trier (grafik, tegninger og malerier)


Kom til fernisering 5. juli kl 15.30-17, når Svanekegården på Bornholm åbner grafikudstilling med værker af min mor Dea Trier Mørch og en udstilling af mine egne tryk, tegninger og malerier i separate lokaler. Jeg byder velkommen med et par ord, og min bror Tobias Trier spiller!

 

VI MALER FOR FÆLLESSKABET - LYKKEBOSKOLEN MAJ 2019

"# Stop Fighting". Et 12 x 2 m fællesmaleri tager imod ved indgangen til Lykkebo Skole. Hjulpet af BØRN MALER STORT har 5. årgang malet skolen som en tegneserie med historier om fællesskab og forskellighed, slåskampe og venskaber. Seje 5. årgang arbejdede konkret og benhårdt for fællesskabet! TAK til Statens Kunstfonds Huskunstnerordning og Valby Lokaludvalg, som muliggjorde fællesskabsprojektet!





2018

SKABELONLOFTET UDSTILLER 1. DEC KL 12-16: Besøg mig i værkstedet, når et af Københavns smukkeste atelierfællesskaber på toppen af B&W åbner dørene op til endagsudstilling, arbejdsrum med ild i brændeovnene, levende musik og kunst til jul. Mine myldrende bybilleder er på væggene. Crush spiller 15.30. Læs mere på Facebook: Skabelonloftet Udstiller




FRA THE BIG BANG TIL MIG: Så har BØRN MALER STORT igen sluppet skoleeleverne løs - denne gang på et 12 X 2 m byggehegn på Lykkebo Skole i Valby. Evolutionshistorien fortalt fantasifuldt af børn. Ada Ortega Camara og jeg ledede evolutionsbølgen, som to 4. klasser digtede og malede over fire dage. Kulbanefællesskaber støttede projektet. Læs mere under BØRN OG KUNST og find os på Facebook: BØRN MALER STORT




FINANSFORBUNDETS KUNSTFORENING AUGUST 2018: Jeg udstiller dér, hvor pengene er, i Finansforbundets kantine på Christianshavn.


 

YARDSY JUNI 2018: Gruppeudstilling i Gallopperiet, Christiania. Sara Mathilde Øster, Birgitte Søvsø, Frédéric Dilé, Sara Trier. Fernisering 2. juni. Jeg udstiller mine myldrende by-dystopier

Se teaser her


Fotos fra udstillingen

 

KULTURDYNASTIER - FAMILIEN TRIER: Min gøglede kunstnerfamilie bliver omtalt som et familiedynasti! Temaet for en ny dokumentarserie på DR er: Hvad betyder opdragelse for kunstnerisk arv? Jeg medvirker i et kærligt portræt af min familie i dokumentarserien, som også portrætterer familien Kløvedal, Winding og Koppel.  Se afsnittet HER 



SKABELONLOFTET UDSTILLER MAJ 2018: Endagsudstillinger og åbne atelierer i værkstedsfællesskabet på toppen af B&W. Tegningen herunder kan som print købes her fra hjemmesiden. Se KØB TRYK



FØR 2018

SKABELONLOFTET UDSTILLER AUGUST 2017: Jeg deltager i fællesudstilling og holder åbent atelier i værkstedsfællesskabet på toppen af B&W. Udstillinger, workshops, reading, levende musik af Aske Jacobi.


 

TRUMP-LAND OKT-NOV 2016: Jeg tegner illustrationer til en flere ugers daglig artikelserie til mobilmagasinet Føljeton, direkte fra det amerikanske præsidentvalg 2016. Tekster af mand og politisk kommentator, Lars Trier Mogensen

Her er screenshop og to illustrationer fra artikelserien



 


FACING GENDER DIVERSITY 2016
: To tegninger til en kunstmalebog, som udfordrer kønsnormer. Et stjernehold af kunstnere. Kurateret af Sille Nørgaard. Til salg hos bla Arken og Louisiana. Se mere her

 



PÅ SPORET AF ÅRGANG 1946: 
Seks illustrationer til en fagbog øverst på bestsellerlisten: Jytte Hildens og Inge Dalsgaards "På sporet af årgang 1946". 2016




KUNSTFORENINGEN PÅ FREDERIKSBERG HOSPITAL APRIL 2015
Jeg udstiller tryk + tusch og akryl på papir i en kantine for hospitalets medarbejdere


 

YARD GALLERY - SARA TRIER OG FILIP A. JUHL - SEP 2015
Jeg udstiller med en kollega i Yard Gallery, Refshalevej 167F, Kbh K

Fotos fra udstillingen

 

PYLRETID - karrikaturer af alt-umulig-kvinden MAJ- AUG 2015
Soloudstilling i Annebergparken
Led i Odsherreds Kunstdage og fejringen af 100 året for SNS